Dansk modebrand åbner ny butik - og der er én særlig ting ved den
En tøjbutik udelukkende med Shaping New Tomorrows kollektion af tøj til kvinder.
Det har man hidtil ikke kunnet finde nogen steder på det danske landkort - men fra slutningen af april bliver det en realitet.
Således åbner det landskendte modebrand en pop up-store fredag 28. april i Pilestræde i København.
Det skriver Shaping New Tomorrow på LinkedIn.
Samtidig lancerer tøjmærket en ny, eksklusiv kollektion med kvindetøj, som kun er tilgængelig i den nye tøjbutik.
RetailNews har været i kontakt med den ene af de tre stiftere, Kasper Ulrich, der desværre ikke havde mulighed for at stille op til interview.
Han henviste i stedet til Christoffer Bak, der endnu ikke havde vendt tilbage på RetailNews' henvendelse ved denne artikels deadline.